23948sdkhjf

Ugens Grin: Religiøs byggekrise

Få en god start på ugen med mandagens skæve indslag fra redaktionen bag Electronic Supply.
Og herren talte til Noah og sagde:

- Om seks måneder vil jeg lade det regne, indtil hele jorden er oversvømmet med vand og alle de onde mennesker er tilintetgjort. Men jeg vil redde nogle gode mennesker og to dyr af hver race, der lever på denne jord. Jeg befaler dig til at bygge en Ark.

Og så overrakte Herren Noah tegningerne til Arken.

- Okay, sagde Noah, rystende af frygt, og fumlede med tegningerne.

- Seks måneder, og det begynder at regne. Du har bare af at have Arken færdig, eller lære at svømme i lang, lang tid, tordnede Herren.

Seks måneder gik. Der blev overskyet, og den første regn begyndte at falde.

Herren så Noah siddende grædende på gårdspladsen, og der var ingen Ark.

- Noah. Hvor er arken?, råbte Gud.

- Herre tilgiv mig! tiggede Noah. Jeg gjorde mit bedste. Men der var store problemer.

- Først skulle jeg hen på Lokalkontoret for at få en byggetilladelse, men dine tegninger opfyldte ikke standardkravene. Så jeg måtte hyre en ingeniør til at lave nye beregninger. Så kom jeg op at slås med ham om hvorvidt der skulle være et brandslukningssystem på Arken. Det skulle der være ifølge Bygningsreglementet.

- Dernæst klagede en af mine naboer til kommunen. Naboen, som er sagfører, og som har et nedlagt landbrug med swimmingpool i haven, påstod, at jeg forbrød mig mod lokalplanen ved at bygge Arken på gårdspladsen. Så jeg måtte til amtet for at søge om dispensation fra By- og Landzoneloven.

- Så fik jeg problemer med at skaffe træ nok til Arken, fordi der er et forbud mod at fælde træer, da jeg bor i et skovrejsningsområde, hvor Naturfredningsforeningerne har et projekt kørende for at rede den plettede løvfrø.

- Jeg måtte overbevise Skov og Naturstyrelsen om, at jeg skulle bruge træ, for at rede frøen. Men de ville heller ikke lade mig fange nogen frøer, så dem er der ingen af.

- Håndværkerne dannede en fagforening, og begyndte at strejke. Jeg måtte forhandle med 3F, som krævede "en fra den Kristelige Fagforening" fyret, før nogen igen ville tage en hammer eller sav i hånden. Nu havde vi seksten snedkere og tømrere om bord på skibet, men ingen frøer.

Så begyndte jeg at samle dyrene, men blev sagsøgt af nogle dyrkeaktivister, som klagede til konkurrenceankenævnet, fordi jeg kun tog to dyr af hver slags. Netop som jeg fik sagen afvist, kom der en henvendelse fra miljøministeriet, som sagde: "På given foranledning skal De inden 14 dage dokumentere de miljømæssige konsekvenser vedrørende intensivt husdyrhold, jf. bekendtgørelse af 30. feb. 2000. Der skal fra ministeriets side pointeres at en eventuel VVM tilladelse skal behandles dels hos den lokale kommune samt hos Regionen".

- Samme dag var der et brev fra Kystinspektoratet, som forlangte at få en oversigt over det omfang, oversvømmelsen ville få. Jeg sendte dem en globus - malet blå over det hele. Regionen har sendt en redegørelse over de arealer, som er udlagt til våde enge, samt gjort mig opmærksom på, at en forøget vandstand kan skade et forsøg med genetablering af et lyngområde. De tog det ikke pænt, da jeg svarede, at jeg ikke har megen kontrol over et højerestående væsen.

- Lige nu er jeg blevet indklaget for Ligestillingsrådet, der påpeger den etniske sammensætning af min arbejdsstyrke ikke er i overensstemmelse med regeringens initiativ for integration af nydanskere.

- Skatteministeriet har beslaglagt hele min formue. De påstår, at jeg prøver at forlade landet for at undgå at betale skat. Og jeg har lige fået at vide at jeg skylder dem 9 procent i arbejdsmarkedsbidrag. Jeg tror altså ikke, at jeg kan blive færdig før om fem år.

Noah græd.

Himlen begyndte at lysne, og solen begyndte at skinne. En regnbue viste sig på himlen. Noah så håbefuldt op og spurgte smilende, fuld af fortrøstning:

- Vil du så ikke ødelægge verden alligevel ?

- Nej, det har regeringen allerede gjort, sagde Herren.

Indsendt af Brian Sølver, Jydsk Vindueskompagni


Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
Electronic Supply opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i mandagens nyhedsbrev sammen med dit navn og et link til din virksomhed.

Læs flere ugens grin
Forskellen på chef og medarbejder
Skræmmende statistik
En våd jul
Julefrokost med rod i bh'en
Et heldigt valg
Hemmeligheden bag succesen
Go' sælger
En ingeniørs død
Advokat uden proportionssans
Ansvarsfuld medarbejder
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078