23948sdkhjf

Medie: Valg af kampfly udskudt med to år

Valget mellem de tre leverandører kommer angiveligt til at vare to år længere, end først udmeldt. Det kan åbne feltet for nye kandidater.
Kampen om at afløse F-16 som det dansk forsvars kampfly er udskudt i to år.

Det skriver mediet nytkampfly.dk, som angivelig er kommet i besiddelse af forsvarsminister Nick Hækkerups (S) udspil til partierne i forsvarsforligskredsen.

Ifølge mediet, som har fulgt processen på nærmeste hold i flere år, skriver forsvarsministeren blandt andet:

“Typevalgsprocessen vurderes at tage ca. 2 år, inden der foreligger et samlet beslutningsgrundlag. Dertil kommer, at der i forlængelse heraf tillige skal være den fornødne tid til relevante politiske drøftelser forud for det endelige typevalg. Typevalgsprocessen skal således iværksættes snarest muligt.

Der er enighed om, at kampflyanskaffelsen holdes inden for forsvarets nye samlede ramme, både i perioden 2013-2017 og derefter. Der afsættes ca. 25 mio. kr. årligt fra 2013 til 2016 til gennemførelse af typevalgsprocessen. Beløbet finansieres inden for den nye reducerede ramme.”


Taberen er den danske forsvarsindustri
Hjemmesiden nytkampfly.dk – som drives privat af Andreas Krog – gætter på, at udsættelsen medfører, at Eurofighter Typhoon kommer tilbage i gruppen af ansøgere, samt at dette igen vil bevirke, at mindst en af de nuværende kandidater trækker sig fra feltet.

Det drejer sig om Boeing F/A-18E/F Super Hornet og Saab JAS 39 Gripen E/F samt forhåndsfavoritten Lockheed Martin F-35 Lightning II, der også kendes som Joint Strike Fighter.

Uanset hvad synes den helt store taber at være den danske forsvarsindustri, som nu må vente yderligere to år på at realisere de forhåndsaftaler – Letters of Intents (LOI) – som man har indgået med kampflyproducenterne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078