23948sdkhjf

Gazelle-placering til nordjysk telemedicin-virksomhed

Tunstall Healthcare A/S i Nørresundby placerer sig som nummer tre på listen over nordjyske gazeller. Og der er fortsat nordjysk vækst i sigte - direktøren venter i dette efterår at øge medarbejderstaben med 40 pct.
Den nordjyske gazelle er del af den britiske koncern Tunstall Group, som har flere end 2000 ansatte verden over. Det danske datterselskab vil runde 35 medarbejdere inden året er omme, for man efterlyser i øjeblikket flere nye folk, oplyser direktør Bjarne Flou til Børsen.

I Nørresundby udvikler virksomheden produkter til monitorering af kronisk syge og med sin tætte geografiske placering ved Aalborg Universitet, er flere af virksomhedens kandidater fundet den vej.

Vækst genereret af distributionsnetværk
Tunstall Healthcare, der har specialiseret sig i telemedicin, tager med en samlet vækst på 353,8 pct. årets tredjeplads blandt de nordjyske gazeller. Det er især et øget salg, der sikrer virksomheden pladsen på podiet. Omsætningen er på ca. to år fordoblet til knap 43 mio. kr., og væksten er i stor grad hentet via ejernes netværk af distributører verden over.

I Nørresundby udvikles produkter inden for telehealth, hvilket ifølge Bjarne Flou er koncernens største vækstområde.Tunstall Group producerer og udvikler velfærdsteknologiske løsninger, som globalt er et marked i stærk vækst. Koncernen er verdens største leverandør af tryghedsalarmer som f.eks. faldalarmer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094