Svenskere vil fremstille grafen
En gruppe forskere fra Linköping University vil som nogle af de første i verden begynde at fremstille vidundermaterialet grafen til industrielt brug.
Således er en gruppe forskere fra Linköping University i Sverige gået sammen om at etablere selskabet Graphensics. Det skriver Ingeniøren med henvisning til svenske Ny Teknik.
Læs også: Millioner til at forske i grafen
Forskerne vil i første omgang bruge universitets udstyr, men med tiden er det planen, at Graphensics skal etablere sig helt og holdet som et selvstændigt selskab.
En spændende udvikling
Metoden til fremstilling af grafen har forskerne da også selv fundet på, og kvadratcentimeterprisen ligger fra 17.000 kroner og op.
Ifølge adjunkt på Kemisk Institut på Københavns Universitet, Kasper Nørgaard, vil efterspørgslen dog med tiden få priserne til at falde.
Han kalder den svenske opstart for ”en spændende udvikling” og glæder sig over, at det viser, Skandinavien kan være med helt fremme inden for grafen-baseret forskning og udvikling.
Læs også: Grafen tættere på at afløse silicium