23948sdkhjf

Millioner til at forske i grafen

Jesper Goor Pedersen får Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-bevilling på knap to millioner kroner til at forske i det lovende materiale.
Det er kun otte år siden, de to forskere Kostya Novoselov og Andre Geim opdagede grafen, hvilket siden indbragte dem en Nobelpris.

I mellemtiden er arbejdet med vidundermaterialet og dets mange potentielle anvendelsesmuligheder gået stærkt, og nu skal en forsker fra Aalborg Universitet sætte yderligere skub i tingene.

Investerer i supercomputer
Således skal post doc Jesper Goor Pedersen fra Institut for Fysik og Nanoteknologi på Aalborg Universitet forske i, hvordan man bedst anvender grafens gode egenskaber, og har han modtaget Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-bevilling på godt 1,9 mio. kr.

En del af pengene skal investeres i en supercomputer, som skal bruges til forsøg med grafen.

- Med supercomputeren vil vi kunne lave mere virkelighedsnære beregninger end vi vil ellers ville have mulighed for. Med almindelige computere vil vi være nødsaget til at forenkle mange forsøg, men med den større computerkraft vil det være muligt at regne på større systemer med flere atomer og dermed komme nærmere virkeligheden, siger Jesper Goor Pedersen.

Langt hurtigere end i silicium
Selv om grafen er et nyt materiale og dets fulde potentiale endnu ikke ligger helt fast, er der ingen tvivl om, at det vil have elektronikindustriens interesse. Materialet er nemlig både transparent og elektrisk ledende, og grafen vil derfor være særdeles velegnet til blandt andet touchscreens, transistorer og solceller.

- Grafen er utroligt stærkt, og det kan bedre end mange andre materialer holde til at få ledt store mængder strøm igennem, materialet fylder meget lidt, og så bevæger elektroner sig meget hurtigt i grafen. Langt hurtigere end i Silicium, som er det mest anvendte materiale til mikroelektronik nu, og det giver muligheder for, at man med grafen vil kunne lave virkelig hurtige transistorer, som vil kunne lede til meget hurtigere mobiltelefoner og computer end vi kender i dag, siger Jesper Goor Pedersen.

Han peger dog samtidig på, at der også er visse udfordringer med grafen.

- Problemet med perfekt grafen er, at det opfører sig lidt som et metal, og man kan derfor lidt populært sige, at det ikke er muligt at slukke for strømmen. Det betyder, at grafen ikke umiddelbart kan bruges i computere, mobiltelefoner og iPads, hvor man skal kunne tænde og slukke for strømmen efter behov. Hvis man imidlertid ændrer grafens struktur, vil man sikkert kunne bruge det til elektroniske apparater, og jeg vil i min forskning se nærmere på, hvordan man bedst gør det og undersøge om, man kan finde en endnu bredere anvendelse af materialet, siger Jesper Goor Pedersen.

Tre måneder i England
Udover supercomputeren rækker bevillingen også til tre måneders ophold ved Lancaster Universityi England.

- Her arbejder nogle rigtige gode forskere, der ved en masse om grafen, og jeg ser virkelig frem til at arbejde sammen med dem og gennem samarbejdet gøre min forskning endnu bedre, siger Jesper Goor Pedersen.

Læs mere om grafen på Electronic Supply:
Nyopdaget kulstof perfekt til superkapacitorer
Se videoen: Pacman æder supermaterialet grafen
Grafen tættere på at afløse silicium
Grafen gør computeren 10.000 gange hurtigere
Vidundermateriale kan booste internethastigheden

Kilde: Aalborg Universitet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104