23948sdkhjf

Zoma Electronic højtflyvende i Thailand

Den danske underleverandør af elektronikmontage mærker ikke noget til oversvømmelserne i hovedstaden Bangkok.
De danske medier rapporterer næsten dagligt om oversvømmelser og følgerne af disse i Thailand og især hovedstaden Bangkok, men det er langt fra alle, de er berørt af de triste begivenheder.

Tidligere på dagen kunne GPV Group meddele, at man ind til videre er gået fri af vandmasserne , og samme opdatering kommer nu fra Zoma Electronic, som har et datterselskab i Rayong-provinsen.

- Vi ligger 90 meter over sea-level, så vi mærker ikke noget til det her. Der er selvfølgelig vandmangel, fordi dem fra Bangkok søger østpå, men i produktionen mærker vi ikke noget. Fabrikken her producerer normalt, fortæller salgsdirektør Flemming Eriksen.

Holder kursen
Da Zoma Electronic i december fremlagde selskabets årsregnskab, påvirkede det nystiftede datterselskab, Zoma EMS ASIA Productions Limited, naturligt nok resultatet i negativ retning.

Ledelsen udtrykte dengang en forventning om mærkbar vækst i indeværende regnskabsår, og de forudsigelser må siges at have holdt stik.

- Den kurs holder vi. Vi kommer til at opfylde målet om at fordoble omsætningen. Faktisk ligger vi lige nu 2½ gange over i Thailand, siger Flemming Eriksen.

I mærker med andre ord ikke noget til krisen?

- Joeh, for vi kunne da godt tænke os, det gik lidt hurtigere, lyder det fra salgsdirektøren, som i øjeblikket er inde i en travl periode, hvor flere store kontrakter forsøges indgået.

Rayong-provinsen, hvor Zoma Electronics’ datterselskab altså befinder sig – ligger cirka 145 km. sydøst for Thailands hovedstad Bangkok.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.514