23948sdkhjf

Østjyske Apport Systems effektiviserer norsk kæmpelager

Med godt 8.000 varenumre og 17.000 kvadratmeter lager er der rigeligt at holde styr på for medarbejderne hos Festival AS, som derfor har implementeret et lagerstyringssystem fra Apport Systems i Hornslet.
Det handler om at holde tungen lige i munden på de to store lagre hos grossistvirksomheden Festival AS i Søgne i Norge.

Virksomheden er nemlig leverandør af mere end 8.000 forskellige interiør- og boligartikler til flere af Norges største kæder og selvstændige butikker. Siden januar har medarbejderne været hjulpet godt på vej af et WMS-system, der benytter Pick by Voice fra østjyske Apport Systems.

- På den korte tid siden implementeringen har vi allerede øget effektiviteten på lageret med 16,5 procent. Det kan aflæses direkte på bundlinjen i form af lønsbesparelser til vores time-lønnede lagermedarbejdere. Når vi nu også tager systemet fuldt i brug på vores sæsonvarelager, er målet at nå en øgning på 20-25 procent. Derudover har vi betydeligt færre fejlleverancer, og det kommer til udtryk i en større tilfredshed hos vores kunder, fortæller logistikansvarlig Bjørge Bäckstrøm fra Festival AS.

Stemmestyring øger sikkerheden
Netop øget effektivitet og større kontrol med lageret var en af årsagerne til, at Festival efter-spurgte et moderne lagerstyringssystem. Tidligere foregik ordrehåndteringen via virksomhe-dens ERP-system, mens de 16 lagermedarbejdere pakkede varerne ud fra ordre på papir.

Nu fortæller en stemme i headsettet, hvilke varer, der skal pakkes og angiver samtidig den mest optimale rute på lageret.

- Stemmestyringen sparer først og fremmest tid, da systemet beregner den mest effektive plukrute for hver enkelt ordre. Derudover slipper medarbejderne for at stoppe og orientere sig i papirer. I det hele taget er det papirløse system med til at øge sikkerheden på lageret, fordi begge hænder er fri, og ingen er fristet til at kigge ned i papirer, mens de kører minitrucks, forklarer Bjørge Bäckstrøm.

Skræddersyet løsning til fast pris
En af de afgørende faktorer for valget af WMS-leverandør var Apport Systems’ fastpriskoncept, der sikrede Festival mod uforudsete udgifter undervejs i implementeringen af systemet.

- Apport Systems var i stand til at garantere en fast pris for systemet og hele processen uden risiko for ekstraomkostninger. Derudover har vi haft en utrolig god kemi med Apport Systems, der også har foretaget en række individuelle tilpasninger af systemet. På den måde blev det skræddersyet til vores behov, uden at det har påvirket opstartsprocessen, som forløb som planlagt, siger Bjørge Bäckstrøm.

Stor fremgang i Norge
Samarbejdet med Festival er med til at understrege Apport Systems’ fremgang i Norge, hvor virksomheden på det seneste har oplevet stor tilgang af nye kunder, herunder Wittusen & Jensen AS og Hitachi Power Tools Norway AS.

- Vi er utrolig glade for den succes og vækst, vi i længere tid har oplevet i Norge. Det fører til spændende opgaver som denne for Festival, hvor vi er med til at gøre en markant forskel for en af Norges førende grossister inden for udstyr til hjemmet. Det understreger, at vores logistik- og lagerstyringsløsninger også har et stort potentiale på det norske marked. Vores forretningsmodel, måden vi arbejder på og ikke mindst vores fastpriskoncept passer også perfekt til det norske marked og mentaliteten, fortæller salgsdirektør Asger Sandberg Petersen fra Apport Systems.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079