23948sdkhjf

Fyringer koster atter B&O dyrt

Delårsrapporten for regnskabsårets første kvartal viser vækst i omsætningen samt nye millionudgifter til fyringer i toppen.
Bang & Olufsen har fået en god start på regnskabsåret 2011/12.

Således steg omsætningen med 7 procent i sammenligning med den tilsvarende periode sidste år, så koncernens samlede omsætning i perioden 1. juni til 31. august 2011 var på 599 mio. kr.

Resultatet før skat blev negativt med 33 mio. kr. mod et negativt resultat på 35 mio. kr. sidste år.

Bang & Olufsen oplyser i regnskabsmeddelelsen, at resultatet er negativt påvirket med 6 mio. kr. i ”fratrædelsesgodtgørelser, som relaterer til organisationsændringer i forlængelse af implementeringen af den nye virksomhedsstrategi”.

Forventer overskud på 100 mio. kr.
Det må primært relatere sig til Christian Winther, der fratræder sin stilling som Executive Vice President, Sales and Marketing i Bang & Olufsen den 30. november.

Dermed kommer en fyring i toppen atter til at koste Bang & Olufsen dyrt, efter koncernen i tredje kvartal af 2010/11-regnskabet måtte bogføre udgifter på 14 mio. kr. i forbindelse med fyringen af topchef Kalle Hvidt Nielsen, der fik 2½ år på posten.

Han er nu afløst af Tue Mantoni, som kan glæde sig over fremgang i omsætningen for både audio-video divisionen (480 mio. kr. svarende til en vækst på 5 procent) og Automotive (98 mio. kr. mod 91 mio. kr. i samme periode sidste år.).

Bang & Olufsen fastholder forventningerne om et resultat før skat for 2011/12 i niveauet 100 mio. kr. baseret på et omsætningsniveau over 3.000 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093