23948sdkhjf

HI 2011: Et lille stykke Polen i Herning

På Subsupplier-messen i hal J er BIC Electric en del af en fællesstand arrangeret af den polske ambassade.
På standen har seks-syv virksomheder med rødder i Polen samlet sig for at fortælle om de muligheder, der er for underleverancer og investering i landet. Og der er stadig god interesse for at høre mere om produktionsmuligheder i Polen.

- Der er en vis interesse for at få outsourcet noget produktion, hvis der nu skulle komme en ny krise. Vi kan mærke, at vi får flere forespørgsler fra virksomheder, vi ikke har kendt før, siger Pernille Müller Andersen fra BIC Electric.

- Vi kan også mærke at rigtig mange allerede har noget i Polen. Det betyder ikke, at de ikke viser interesse for det, vi kan tilbyde dem, men det er ikke ukendt land for dem, tilføjer hun.

Travlhed over hele Europa
BIC Electric beskæftiger sig som underleverandør inden for elinstallation og industrimontage i hele Europa og har desuden eget værksted i Polen, hvor de monterer og tester styretavler. Og netop den kombination har givet forrygende travlhed.

- Lige nu har vi både teams i Holland, Danmark og i det sydlige Polen. Og snart skal vi i gang med noget i Norge, Spanien og måske England, fortæller Pernille Müller Andersen.

Der er primært tale om danske kunder, som producerer industrianlæg og herefter benytter BIC Electric som samarbejdspartner og lader virksomhedens elektrikere klare installationen.

Opsøgende arbejde
På årets HI-messe er de første par dage også forløbet fint for BIC Electric. Det er blevet til nogle gode kontakter – blandt andet fra en af messens andre udstillere – men det er ikke blot fra den polske fællesstand, at de nye kunder skal kapres.

- Vi skal også rundt og tale med de andre udstillere. En del af det at være på messe for os er også at være opsøgende i forhold til andre udstillere. Og så er det selvfølgelig en oplagt mulighed til at mødes med de kunder, vi allerede har og høre lidt om, hvad der kommer til at ske hos dem i den nærmeste fremtid, forklarer Pernille Müller Andersen.

- Derudover har vi blandt andet været en del af et seminar om at investere i Polen. Det er arrangeret af den polske ambassade, og der fungerer vi som business case. Et arrangement som det er også en god mulighed for os til at få skabt nogle kontakter, slutter hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078