23948sdkhjf

Nedgang i halvledersalget

Alt tyder på et dårligere salg af halvledere i 2011 end 2010, men fremtiden tegner fortsat lys, mener analytiker.
Salget af halvledere bliver 1,6 % dårligere i 2011 end i 2010.

Det forudser Semico Research Group i en ny prognose for branchen i både 2011 og 2012.

- Det burde ikke komme som en overraskelse, da Semico Inflection Point Indicator (IPI) allerede i maj 2010 begyndte at pege nedad og derved advare om et dårligt andet halvår af 2011, fastslår analytiker Joanne Itow i en kommentar til prognosen.

Hun henviser til, at flere større firmaer som Fairchild allerede har meldt ud om sænkede forventninger til den resterende del af 2011.

Tidligere havde analytikerne spået om en vækst på 3-7 % i 2011, men den nye globale økonomikrise samt naturkatastroferne tidligere på året i Japan har sat forudsigelserne til vægs.

Andet halvår af 2012 bliver godt
Til gengæld tegner fremtiden lys, mener Joanne Itow.

Hun peger på de omsiggribende investeringer og satsninger som et godt tegn.

Intel har planer om at producere med 22 nm-procesteknologi inden årets udgang, mens Globalfoundries indtroducerer 28 nm-procesteknologi, og barsler med planer om både 20 nm- og på sigt 14 nm-procesteknologi.

- Andet halvår af 2012 vil være et godt tidspunkt at rulle nye produkter ud på. Mobiltelefoner og PC'er vil være i en ny cyklus og automotive-markedet vil være tilbage på normalt produktionsniveau efter tilbagegangen i 2011, fastslår hun derfor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094