23948sdkhjf

Prevas og dansk iværksætter bag anti-søvnpilot

En nærdød-oplevelse for fem år siden fik den danske iværksætter Troels Palshof til at lægge hjernen i blød, og nu er resultatet køreklar.
Da Troels Palshof i foråret 2006 var på vej hjem til Aarhus fra et aftenmøde i København, faldt han i søvn bag rattet og var nært kørt galt på motorvejen omkring Odense.

Den oplevelse fik iværksætteren til at tænke over, hvordan en lignende episode i fremtiden kunne undgås, og resultatet er nu klart i form af den såkaldte Anti-Sleep-Pilot (ASP).

Troels Palshof har igennem hele processen allieret sig med Prevas, som har stillet ekspertise og teknologiske muligheder til rådighed.

- Vi valgt Prevas med hjælp fra forstudierne. Gennem hele projektet har Prevas udfordret vores grundlæggende teser, hvilket har gjort, at processen blev meget iterativ. Vi har hele tiden lagt størst vægt på, at produktet skal være videnskabeligt underbygget og valideret. Søvnforskere har derfor haft en stor indflydelse. Når man samarbejder med Prevas, får man adgang til en lang række af specialister, som kan involveres efter behov, hvilket har været en enorm fordel, når vi har stået over for udfordringer, siger Troels Palshof om samarbejdet.

Beregner løbende risiko
ASP sættes fast på instrumentbrættet med en magnet og kører på almindelige AAA-batterier.

Inden første kørsel med anti-søvnpiloten skal den indstilles efter, hvilken profil man har. Herefter beregner den træthedsrisikoen på baggrund af 26 forskellige faktorer.

På ASP’s hjemmeside er det muligt at teste sig selv .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078