23948sdkhjf

Japansk robotfirma åbner udviklingscenter på Fyn

Den japanske producent af velfærdsrobotter, Tmsuk, skal i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune udvikle fremtidens robotter til ældreområdet.
Derfor åbner den japanske virksomhed nu en ny udviklingsafdeling i Ringe, hvor man blandt andet vil teste telekommunikationsrobotten Roborior, som skal bruges til at kommunikere med plejekrævende borgere. Det skriver robotnetværket Robocluster på sin hjemmeside.

I Faaborg-Midtfyn Kommune vil japanerne blandt andet studere de ældres adfærd på kommunens plejecentre, og det er den viden, der skal ligge til grund for en senere masseproduktion af robotten.

- Vi har stramme økonomiske rammer - og vi vil få stadig større efterspørgsel efter vores ydelser på ældreområdet. Det betyder, at vi skal tænke nyt. Vi skal finde nye arbejdsmetoder. Vi skal indføre - og også gerne være med til at udvikle - ny teknologi, som kan gøre opgaverne mindre personalekrævende. Det er et absolut krav til fremtidens ældrepleje. Derfor er jeg utrolig glad for - og stolt af - at vi i dag kunne præsentere vores samarbejde med Tmsuk. Både for, at vi kan være med til at hjælpe virksomheden med at udvikle produkter, som vi selv har brug for. Men selvfølgelig også for, at Tmsuk har valgt at etablere et udviklingsselskab i vores kommune, siger borgmester Hans Jørgensen.

Tmsuk blev grundlagt i 2000, og fokus ligger på skræddersyede robotter, som udvikles i tæt partnerskab med kunderne. Den japanske robotproducent har samarbejder med mere end 50 universiteter og blandt andet også med elektronikgiganten Sanyo Electrics.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.422