23948sdkhjf

Ny Siemens SMD-montagelinie hos Paul E. Danchell

Om kort tid installeres en ny SMD-montagelinje hos den sjællandske elektronikvirksomhed.
Siemens’ nyeste og mest avancerede generation af pick & place-maskiner, SIPLACE SX, bliver Danchells seneste maskininvestering og desuden de første maskiner af sin art i Danmark.

Med denne montagelinje introducerer Siemens ”capacity on demand”, hvilket er et totalt nyt produktionskoncept, som giver Paul E Danchell betydelig større effektivitet i forbindelse med det stadig stigende behov for ofte og hurtigt at kunne geare produktionen efter behov.

Effektiviteten skal findes i verdens første montagelinje med udskiftelige, skinnemonterede bestykningshoveder (gantries), der kan tilføjes eller fjernes i løbet af blot minutter. Denne modularitet tillader Danchell at skalere montagelinjens ydelse og kapacitet helt i tråd med skiftende krav.

Produktions- og kvalitetsydelsen er væsentligt øget med mulighed for præcis komponentplacering ved fuld hastighed af komponenter fra 01005 til 200x110mm. Bestykket med nyeste generation Siemens digitale SIPLACE Vision System øges kvaliteten mærkbart og tiden for introduktion af nye komponenter og produkter bliver væsentligt reduceret. Kombinationen af intelligente feedere og Siemens ”Floating Setup” koncept muliggør endvidere skift af feedere eller opsætning uden stop af produktionen.

Med den nye Siemens montagelinje forventer Danchell i endnu højere grad, at samspillet mand-maskine-materialer vil bringe virksomheden helt i front af den teknologiske udvikling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125