Linak flot ud af krisen
Regnskabsåret 2009/2010 endte med rekordhøjt overskud hos aktuator-producenten.
Endnu mere fornuftigt så det dog ud på bundlinjen, hvor Linak hentede et overskud før skat på 292,6 mio. kr., hvilket er det højeste nogensinde og ca. 45 mio. kr. højere end i 2008/2009.
Kina rykker
- Vi er også tilbage med en vækst, som er kontrolleret. Det går ikke længere lige så vildt, som det gjorde lige før finanskrisen, og jeg fornemmer, at vi så småt er ved at være ude af finanskrisen, udtaler administrerende direktør Bent Jensen til Børsen.
De første måneder af 2010/2011 er ligeledes gået bedre end ventet, og derfor har Linak allerede nu opjusteret sine vækstforventninger til de kommende år, så man nu regner med at vokse med mindst 10 % årligt. Samtidig er man også begyndt at ansætte nye folk i produktionen.
Væksten kommer hovedsageligt fra markeder som Australien, Tyskland, USA og ikke mindst Kina. I Kina er der især god efterspørgsel efter styringer til sundhedssektoren. Til gengæld mærker Linak en afmatning i salget af de traditionelle komponenter til hæve/sænkeborde.