23948sdkhjf

KK-Electronics tilbage på før-kriseniveau

Der er atter dømt høj vækst hos den midtjyske producent af styringer, som nu atter ansætter folk i bundter.
Under finanskrisen måtte KK-Electronics afskedige 200 medarbejdere, men allerede nu er 120 af disse tilbage på fabrikken i Ikast. Baggrunden er, at væksten er vendt tilbage til den midtjyske producent af styringer.

- Vi er tilbage med bedre vækstrater end før krisen. Det rykker meget stærkt, udtaler KK-Electronics’ administrerende direktør, Tommy Gundelund, til Børsen.

Vokser i Asien
Han forventer, at alle 200 medarbejdere vil være tilbage på pinden i Ikast inden udgangen af 2010, og fra næste år vil man udvide yderligere.

Den høje vækst skyldes blandt andet, at virksomhedens globaliseringsstrategi har sat yderligere turbo på aktiviteterne i blandt andet Asien. Her har man indgået et joint venture med en kinesisk partner.

Derudover er KK-Electronics ved at få hul på det koreanske marked, mens USA udvikler sig lidt langsommere, end man havde håbet.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073