23948sdkhjf

Terma får bet på 250 millioner

Elektronikvirksomheden skal ikke længere færdiggøre kontrolrumssoftwaren til det danske beredskabsnet SINE.
Terma vandt ellers oprindeligt kontrakten til en værdi af 300 mio. kr., og siden har Lystrup-virksomheden kæmpet for at få kontrolsoftwaren til at virke. Nu har myndighederne imidlertid mistet tålmodigheden, og forhandler om at få Terma ud af kontrakten.

- Forhandlingerne er ikke afsluttede, men indholdet drejer sig om, at Terma skal levere en mindre del af kontrolrumssoftwaren - helt konkret en såkaldt radio-dispatch. Terma skal dermed også have et mindre beløb end de oprindelige 300 mio. kr. i kontrakten, siger sekretariatschef for SINE-sekretariatet, Lars Bo Kjær, til Børsen.

Mindre kontrakt til Terma
Avisen vurderer, at den resterende kontrakt vil have en værdi af 50 mio. kr. for Terma. Den vil indbefatte leverancer for 3-5 mio. kr. samt opkobling af disse til ca. 2 mio. kr. pr. enhed.

Hos Terma har administrerende direktør Jens Maaløe ikke ønsket at kommentere Børsens tal, men tidligere har virksomheden nedskrevet projektet med 80 mio. kr.

Hos SINE-sekretariatet regner man med, at forhandlingerne med Terma er færdige om en måneds tid, og herefter vil kontrolrumssoftwaren formentlig blive sendt i nyt udbud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.415