23948sdkhjf

Komplet produktlinje skal give aha-oplevelser

E-16 kører bogstaveligt det tunge skyts i stilling. Produktlinje skal give messedeltagerne hands on-erfaringer.
Man får som regel aha-oplevelsen bag et produkts funktion, når man har et produkt i hænderne. For det er langt mere effektivt end at fortælle om et givent produkt i teoretisk sammenhæng.

Det er tanken bag den komplette produktionslinje, som bliver opstillet på E-16 messen i Odense Congress Center i dagene 6.-8. september i år.

Linjen er tænkt som en demonstrationsplatform, hvor konkrete problemer kan blive undersøgt i praksis, og hvor betingelserne for en rationel, effektiv og konkurrencedygtig produktion af fysiske elektronikprodukter i Danmark kan blive afprøvet.

- En rationel produktion i Danmark handler i høj grad om at kunne optimere processerne, så throughput for en montage- og loddelinje bliver så høj som mulig med mindst muligt spild i de enkelte processer og med en minimal menneskelig indgriben. Samtidig er hverdagen for danske elektronikproducenter, at der er hyppige jobskift, og de skal helst kunne udføres så effektivt, at der ikke bruges unødig operatørtid i skiftet. Det er især et følsomt parameter i Danmark, hvor lønningerne kan være fem til ti gange så høje som i de lavtlønslande, som vi uundgåeligt konkurrerer imod. Det er gennem de rationelle teknologiske og arbejdsprocesser, at vi som produktionsland kan vinde i det lange løb, fortæller Lars Bøndergaard, direktør for Smarttec, leverandør af maskiner til elektronikproduktion.

Tre dage - tre emner
Ideen er, at E-16's produktionstekniske konference- og seminarprogram vil blive understøttet af produktionslinjen. Efter et seminar kan foredragsholderen og deltagerne således gå hen til linjen og afprøve teorierne i praksis.

- Vi forestiller os, at vi i løbet af E-16 vil fokusere på forskellige emner på de tre dage, messen og konferencen varer. På førstedagen vil vi fokusere på ”Den fleksible Produktion”. Dagen efter handler det om ”Automatisering”, og på den sidste dag lægger vi vægt på ”Procesoptimering”. Det er tre emner, der er meget væsentlige for dansk elektronikproduktion, og konferenceprogrammet vil også afspejle de tre temadage. Det kan derfor godt være, at det giver mening for de besøgende at besøge messen flere dage. Den tætte forbindelse mellem teori og praksis sørger også for, at de besøgende virkelig får noget med hjem, konstaterer Lars Bøndergaard.

Linjen vil blive sammensat af automater, maskiner, ovne og inspektionsudstyr fra flere leverandører og af flere forskellige fabrikater. Planen er, at linjen vil omfatte screening eller dispensering af loddepasta, SPI (solder paste inspection), montage på én eller flere pick’n place maskiner, lodning med reflow, bølge eller vapor-phase samt AOI (automatisk optisk inspektion) og forskellige software-løsninger til procesoptimering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062