23948sdkhjf

EMS-virksomheds nærvær hitter

J-EMS er for anden gang i virksomhedens toårige historie nomineret til Den Gyldne Loddekolbe. Ejeren gør en ære i at hjælpe gode idéer på vej.
J-EMS er stadig blandt landets bedste prototype montagevirksomheder. De vurderer branchefolk, der har deltaget i nomineringen til ”Den Gyldne Loddekolbe 2015”, som Axcon uddeler til landets bedste EMS’er.

Trods blot to år på bagen er det anden gang, at Slangerup-baserede J-EMS er indstillet til den flotte pris, som bliver uddelt på "Embedded Everywhere"-konferencen i IDA den 26. oktober.

- Det drejder sig om nærvær. Man skal være til stede med sin kunde og ikke altid tænke på en opgave og på at få penge for den, men høre hvad kunden tænker og tror han skal have. Man skal hjælpe dem og give gode råd og valgmuligheder. Så kommer man hen til de rigtige løsninger. Jeg vil hellere tage penge for ét print frem 10, så kunden ikke risikerer at spilde en masse penge på produktion, tid og komponenter, siger Johnny Andersen, stifter og ejer af J-EMS, til Electronic Supply.

Nyt job åbner døren for de gode idéer
I dag, godt to år efter Johnny Andersen startede J-EMS, er der kommet mere arbejde. Dog er det stadig kun ham, som udgør firmaet. Arbejdet er stadig underleverandør-virksomhed inden for elektronikmontage; Fra prototyper til små serier, men der udføres også bl.a. kontrolarbejde, prøver og rework.

Netop en rework-opgave skabte kontakten til Nikolaj Hermann, investor og tidligere ejer af hardwarefirmaet Fiberblaze. Han har tidligere på året købt Dansk Total Elektronik og ansat Johnny Andersen som daglig leder i firmaet. Jobbet giver et økonomisk råderum, som kommer en bestemt gruppe af J-EMS' kunder til gode.

- Ved at blive fuldtidsansat i Dansk Total Elektronik, så bruger jeg så min fritid på J-EMS. For jeg kan godt lide det jeg laver, så jeg kan godt bruge nogle timer på at hjælpe nogen i gang, uanfægtet af om jeg får noget af kagen. Så det åbner andre døre for en ingeniør med en god ide, der vil have det ført ud i livet. Vi kan finde en god pris og jeg hjælper dem i gang, siger Johnny Andersen og understreger, at det gælder om at få noget mere elektronikproduktion i Danmark i fremtiden.

Netværket hjælper hvor J-EMS ikke kan
Af de idérige folk, der kommer til Johnny Andersen og J-EMS for at få idéerne ud på print, som kan testes, er der både en gruppe, der selv finansierer det ved at have arbejde ved siden af. Men der er også nogen, der har en bunke penge, som de skal have lavet deres produkt for.

Johnny Andersen lægger ikke skjul på, at han gerne ser de idérige unge komme tilbage til hans firma, når de kommer så vidt som seriestørrelser, hvor der penge i det. Men det skal gøres rigtigt, for – understreger J-EMS-ejeren – han vil ikke love noget, som han ikke kan eller har. Til gengæld hjælper han gerne folk videre i sit omfattende branchenetværk.

- Jeg kender jo mange mennesker. På den måde kan jeg også give dem information om noget, der kan hjælpe dem og spare dem penge i opstarten. Det er ikke kroner og ører men viden om, hvad der er smartest at gøre, fortæller Johnny Andersen.

Danmarks bedste EMS-virksomheder


De øvrige nominerede EMS'ere til Den Gyldne Loddekolbe 2015 er ETK EMS, BHE og Dansk Total Elektronik.

Læs om de øvrige nominerede:

Defekt loddeovn førte til EMS-opkøb

Den Gyldne Loddekolbe bliver i år uddelt på "Embedded Everywhere"-konferencen i IDA den 26. oktober.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094