23948sdkhjf

GN mærket af svage markeder

Høreapparatvirksomheden nedjusterer efter 2. kvartal 2015, hvor resultat før skat var 159 mio. kr. laver end sidste år.
Pæn vækst i GN Resound, som lancerede fjerde generation høreapparat, Resound Linx2, var ikke nok for GN Store Nord-koncernen.

GN Store Nords omsætning voksende til 2.035 mio. kr. i 2. kvartal 2015 mod 1.806 mio. kr. året før, hvilket svarede til en organisk vækst på 4 procent. I samme periode voksede EBIT til 311 mio. kr. fra 302 mio. kr. i 2. halvår 2014.

Resultatet før skat var på 105 mio. kr., hvilket var markant mindre i samme periode 2014, hvor det lød på 264 mio. kr.

Regnskabet er også belastet af, at en Vice President for finans i Beltone-netværket har begået regnskabssvindel for 150 mio. kr.

- Den succesfulde lancering af ReSound LiNX2 dokumenterer vores evne til fortsat at udnytte vores teknologiske lederskab. Med lanceringen har vi også demonstreret stærkt kommerciel eksekvering, som førte til væsentlig vækst i nøglesegmenter såsom Veterans Affairs, Tyskland og Japan. Det er virkelig opløftende at se anerkendelsen af vores innovative teknologi som en bidragyder til at forbedre livskvaliteten for hørehæmmede, skriver Anders Hedegaard, CEO i GN ReSound, som kommentar til udviklingen.

Lavere vækst i hele 2015
Omsætningsvækst over det foventede i GN ReSound mere end opvejer, at omsætning og EBITA i 2015 i Beltone-netværket er lavere end tidligere forventet. Derfor opgraderes forventningerne til organisk omsætningsvækst og EBITA for året

Til gengæld har GN Netcom haft en langsommere tilbagevenden til normal aktivitet i CC&O markedet end forventet. Dog nedjusterer GN Netcom sine forventninger til organisk vækst for året.

Konsekvensen er, at GN Store Nord ændrer forventninger til organisk vækst for året fra “mere end 8%” til “6 – 7%”, og forventningerne til EBITA ændres fra tidligere “mere end DKK 1.480 millioner” til “omkring DKK 1.480 millioner”

Optimistisk direktør
Trods nedjusteringen lader devisen til at være ”det vender nu” hos direktøren i GN Netcom, René Svendsen-Tune:

- Vi har oplevet to kvartaler i 2015 med overraskende svage markeder i vores forretninger. Som jeg ser det, er vi nu på den anden side af denne periode, og markedet er ved at blive normaliseret, hvilket giver mig tillid til, at vi kan vende virksomheden til at skabe solid vækst i anden halvdel af 2015, skriver GN Netcom-CEOen og underbygger forventningerne således:

- I løbet af mine første fire måneder i GN Netcom er jeg blevet opmuntret over den meget positive feedback på vores teknologi og produkter fra både virksomheder, forhandlere og distributionspartnere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09