23948sdkhjf

Terma vil fordoble Grenå-fabrik

Involveringen i udviklingen af det amerikanske Joint Strike Fighter-fly kaster nu så mange ordrer af sig, at Terma satser på store udvidelser af koncernens fabrik i Grenå.
I alt vil Terma investere 100 mio. kr. i fabrikken i Grenå, og samtidig bliver der tale om en fordobling af medarbejderstaben til 500. Udviklingen skal ifølge Børsen ske over en periode på tre-fem år, og det er et udtryk for den høje vækst, som Terma oplever i sine leverancer inden for flyindustrien.

Blandt andet er Termas engagement i det amerikanske Joint Strike Fighter for alvor begyndt at kaste ordrer af sig. Terma har p.t. tegnet syv kontrakter på leveringer til flyproducenten Lockheed Martin, der samlet set har et potentiale på flere milliarder.

Samtidig har engagementet i Joint Strike Fighter-projektet nu kastet en stor ordre til den civile luftfart af sig. Terma har nemlig indgået en kontrakt om udvikling og produktion af dele til vingerne på et nyt fly. Ordren har en samlet værdi af 250 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109