23948sdkhjf

Grundfos forstærker topledelsen

Pumpekoncernen har hentet franske Stéphane Simonetta som executive vice president og head of operations (COO).

43-årige Stéphane Simonetta kommer med omfattende erfaring inden for supply chain og lean-produktion, hovedsageligt fra bilindustrien. Han har senest været hos Honeywell Transportation Systems, hvor han havde titel af head of supply chain i koncernens afdeling i Rolle i Schweiz og siden vice president of operations i Shanghai. Før det var han supply chain director i en af Valeos europæiske forretningsenheder.

Stéphane Simonetta er født i Frankrig og har en mastergrad i industrial engineering og computer science fra Ecole d'Ingénieur en Génie Informatique et Productique i Valenciennes.

- Stéphanes solide erfaring og ideer vil blive rigtig værdifulde for udviklingen af vores 2020-forretningsstrategi, hvor vores hovedfokus er vores supply chain, siger Grundfos’ koncernchef Mads Nipper.

Stéphane Simonetta får direkte reference til Mads Nipper og vil blive baseret i Bjerringbro.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126