23948sdkhjf

RTX indstiller fire nye til bestyrelsen

Blandt anden har den nordjyske telekom-virksomhed indstillet den tidligere direktør for GN ReSound til bestyrelsen.
På den kommende generalforsamling den 28. januar 2009 vil bestyrelsen foreslå
nyvalg af følgende fire medlemmer til bestyrelsen:

Mogens Elsberg, født 1955
Uddannelse: Civilingeniør 1979 og HD i afsætningsøkonomi 1983.
Primær beskæftigelse: Administrerende direktør i Pensio A/S.
Andre hverv: Bestyrelsesformand i Inventure Capital A/S. Bestyrelsesmedlem i Globeteam A/S og Proactive A/S.

Mogens Elsberg har ledelseserfaring fra store internationale koncerner, herunder IBM og Microsoft. Fra 2001 til 2004 var Mogens Elsberg CEO for Aston Business Solutions. Herefter var han frem til 2008 General Manager hos Microsoft Dynamics. Fra januar 2009 har Mogens Elsberg været administrerende direktør i Pensio A/S.

Jesper Mailind, født 1956
Uddannelse: HD i Administration 1982 og MBA 1984.
Andre hverv: Formand for bestyrelsen i KOMPAN A/S. Bestyrelsesmedlem i E-staters A/S.

Jesper Mailind har erfaring i ledelse af internationale medicotekniske og farmaceutiske virksomheder. I årene fra 1997 til 2008 var Jesper Mailind administrerende direktør for GN ReSound Group, hvor han samtidig i årene fra 2003 til 2006 var Executive Vice President (koncerndirektør) i GN Store Nord A/S.

Peter Thostrup, født 1960
Uddannelse: Cand. oecon 1987. MBA 1986.
Primær beskæftigelse: Administrerende direktør i Nordic Bioscience A/S.
Andre hverv: Bestyrelsesmedlem i Noa Noa ApS.

Peter Thostrup har en bred ledelsesmæssig erfaring, herunder erfaring i finansielle og regnskabsmæssige forhold. I årene fra 1993 til 2008 var Peter Thostrup ansat i Bang & Olufsen A/S. I Bang & Olufsen A/S blev han udnævnt til finansdirektør i 1996 og blev medlem af koncerndirektionen i 1997. Fra 2008 har Peter Thostrup været administrerende direktør i Nordic Bioscience A/S.

Karsten Vandrup, født 1966
Uddannelse: Akademiingeniør 1998.
Primær beskæftigelse: Administrerende direktør i LitePoint Europe A/S.

Karsten Vandrup har en alsidig international erfaring, særligt fra telekommunikationsindustrien. I 10 år frem til 2007 var Karsten Vandrup ansat hos Nokia, hvor han sluttede som forskningschef. I 2007 blev Karsten Vandrup Vice President of Engineering hos LitePoint Corporation, USA. Fra 2008 har han været administrerende direktør i selskabets europæiske afdeling, LitePoint Europe A/S, Danmark.

Fra den nuværende bestyrelse foreslås genvalg af Jens Hansen og Jens Toftgaard Petersen.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094