GPV omlægger produktionen i to divisioner
Omlægningen af produktionen i mekanik- og printkort-divisionerne betyder, at 130 medarbejdere mister deres job.
Det betyder ændringer på mekanik-fabrikkerne i Glostrup og Tarm samt printkort-fabrikken i Horsens, så der fokuseres på de væsentligste kernekompetencer. Der sker ikke ændringer inden for elektronik-divisionen.
I alt betyder ændringerne, at omkring 130 medarbejdere skal afskediges fra de tre fabrikker. Tiltagene gennemføres i indeværende regnskabsår.
- Med disse ændringer skabes et godt fundament for en fremtidig rentabel drift og udvikling af virksomheden, lyder det fra GPV.
Kilde: Københavns Fondsbørs