Motorola skal deles i to
Med den længe ventede opsplitning af Motorola etableres nu et selvstændigt selskab til koncernens mobiltelefon-division. Opsplitningen kan også få konsekvenser for de danske aktiviteter.
I Danmark kan det sagtens få konsekvenser for virksomhedens to udviklingsafdelinger i henholdsvis Glostrup og Aalborg. I Glostrup beskæftiger man sig nemlig med radiokommunikation, mens afdelingen i Aalborg udvikler mobiltelefoner.
- Og det vil jo være naturligt, at afdelingen i Aalborg bliver en del af det ene selskab, og den i Glostrup bliver en del af det andet selskab, men mere ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, udtaler Bo Wassberg, administrerende direktør i Motorola Danmark, til Computerworld.