Endnu en fladskærmsproducent på vej mod lukning
Fladskærmsproducenten Capetronic er på vej til at lukke sin produktion i Pandrup. Det har ganske enkelt ikke været muligt at tjene penge på produktionen.
Virksomhedens ledelse har ikke selv udtalt sig, men opsigelsen bekræftes af Flextronics’ ledelse i Skive. Virksomheden ejer nemlig stadig bygningerne i Pandrup.
Angiveligt er det manglende indtjening, der har fået moderselskabet, det Hong Kong-baserede The Grande Holdings Limited, til at trække stikket ud. Sidste år endte Pandrup-virksomheden med et underskud på 11,5 mio. kr., hvilket betød, at firmaet egenkapital var opbrugt.