Korsør Elektronik genopliver gamle produkter
Korsør Elektronik, der udvikler og producerer elektronik til forskellige brancher i både ind- og udland, har for nyligt genoplivet gammelt elektronikunits til røntgen- og ultralydsscannere, der bruges i medicinalbranchen. Korsør Elektronik har allerede fået sin første ordre til USA.
Det afsluttede samarbejde mellem Korsør Elektronik og amerikanske Osteometer skulle dog kun vare få år. I 2006 genoptog virksomhederne nemlig samarbejdet, hvilket betyder, at danske Korsør Elektronik i dag har genoplivet de gamle elektronikunits i produktionen.
Omkring halvdelen af de elektronikunits, som Korsør Elektronik producerer for amerikanerne, sendes til Hong Kong, hvor Osteometer har indgået et joint venture-samarbejde med en fabrikant, der producerer ultralydsscannerne færdige. Røntgen-scannerne færdigproduceres i USA.
- Vi forventer, at denne første ordre, siden vores samarbejde afsluttede i 2002, blot er startskuddet til et godt og profitabelt samarbejde, fortæller salgschef Flemming Sørensen.
Ud over elektronikunits til røntgen- og ultralydsscannere udvikler og producerer Korsør Elektronik mange andre elektronikprodukter. Kundesegmentet er bredt og spænder lige fra medicinalbranchen over til industri, vandbehandling og digital lyd og billede.
- Vores kerneområder er totalløsninger som vi udvikler i samarbejde med vores kunder. Vi dækker selvfølgelig også almindelig SMD montage, leaded montage, UL-godkendt kabelproduktion og apparatmontage, forklarer Flemming Sørensen og siger afsluttende:
- Vi holder os altid ajour med udviklingen inden for vores branche!
Læs mere om Korsør Elektronik på www.korsoer-elektronik.dk